Brydehuset har forskellige tilbud inden for alkoholbehandling. Alt efter hvordan vi vurderer dine behov, bliver du tilbudt et eller flere af følgende behandlingselementer:
· Individuelle terapeutiske samtaler · Gruppebehandling · Socialrådgivning · Lægelig vurdering og opfølgning · Administreret Antabusbehandling · Nada-akupunktur · Socialt samvær · Støtte-kontaktpersonsordning · Selvhjælpsgruppe og alkoholfri café · Motion · Pårørendesamtaler · Døgnbehandling i samarbejde med andre institutioner Indenfor rammerne af individuel og gruppeterapeutisk behandling arbejder vi med udgangspunkt i kognitive og narrative metoder. Det betyder bl.a., at vi arbejder med tanker, følelser, kropslige fornemmelser og handlinger. Vi har fokus på det levede livs kendte og dominerende ’problemfortællinger’, og vi hjælper dig med at få belyst og udfoldet nogle af undtagelserne fra problemerne. Dermed kommer du til at fokusere på dine ressourcer og værdier, og du kommer til at tilegne dig redskaber til at håndtere din afhængighed.
Nogle af de ovenfor nævnte behandlingstilbud tilbydes enkeltstående eller fortløbende og tilrettelægges individuelt mellem dig som er i behandling og din behandler. Andre tilbud ligger på faste tidspunkter, og ønskes mere information herom, ret da venligst henvendelse til Brydehuset. |
Brydehuset - Brydehusvej 12
2750 Ballerup
Tlf. 44 77 37 37