Gå til startpage

Alkohol-behandling

 


 

Alkohol er et almindelig kendt nydelsesmiddel i Danmark, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd drikker maximalt 14 genstande ugentlig, og kvinder drikker maximalt 7 genstande ugentligt. Denne genstandsgrænse er bl.a. sat ud fra de mange kendte skadevirkninger, alkohol kan have.

 

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser dog, at mange danskere – herunder både mænd og kvinder – drikker mere, end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler. Man anslår, at 860.000 dansker over 16 år drikker mere, end hhv. 21 og 14 genstande. Beregningerne tyder også på, at 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, ligesom ca. 140.000 danskere er alkoholafhængige.

Man skønner, at omkring 6.000 mennesker er i behandling for alkoholproblemer.

 

Problemer med alkohol og alkoholafhængighed rammer alle befolknings- og samfundslag og kan i længden føre til sociale, psykiske og fysiske lidelser. Også de pårørende rammes– herunder familie og især børnene. Derfor kan det være rigtig vigtigt og nødvendigt at komme i behandling for at få hjælp til at få løst problemet.


Brydehusets behandling for mennesker med alkoholproblemer rummer både lægelig vurdering og opfølgning samt socialfaglig støtte og psykologisk behandling. Du kan læse mere om dette under ”Behandlingstilbud”.

 

I Brydehuset gør vi alt, hvad vi kan for at inddrage dig i planlægningen af din behandling, og vi arbejder på en åben og anerkendende måde. Vi kender alt til de tabuer, der kan være knyttet til at drikke for meget alkohol, og de barrierer der kan være ved at søge behandling herfor. Vi søger derfor at møde det enkelte menneske fordomsfrit og med respekt for vedkommendes liv. Heri ønsker vi også at lægge vægt på ressourcer, ønsker, håb og drømme for og i det levede liv.

 

Vi lægger i Brydehuset vægt på også at inddrage de pårørende i det omfang, det skønnes relevant. Vi ved, at inddragelse af de pårørende kan være meget vigtigt for både den, der i behandling og de pårørende selv, og at det er virkningsfuldt i forhold til at komme ud af sin alkoholproblematik.

Brydehuset - Brydehusvej 12                    
2750 Ballerup

 

Tlf. 44 77 37 37

Som Ballerup Kommunes kompetencecenter på misbrugsområdet ser vi det som en særlig opgave at stille vores viden og erfaring til rådighed.
Efter længere tids renovation er alle Brydehusets tilbud igen tilbage på den gamle adresse på Brydehusvej 12A
Har du spørgsmål om alkohol eller andre rusmidler? Så kan du nu henvende dig i SundhedsHuset... Læs mere her!
Brydehuset har fået nye informationsfoldere for stof & alkoholområdet... Se og download dem her!
Vi har i samarbejde med Danaweb udviklet en ny hjemmeside.